Camera obscura

Camera obscura-kasse hvor motivet foran hullet bliver projekteret via et spejl inde i kassen op som et lysbillede på en mat glasplade ovenpå kassen.
Camera obscura diagram
Camera obscura fra Encyclopédie, ou dictionnaire raisonné des sciences, des arts et des métiers

Camera obscura (latin: camera, et indelukke/rum + obscura, mørkt. I.e. "et indelukket mørkt rum") er et optisk apparat der kan projicere et billede af dets omgivelser op på en skærm. Det har været brugt af kunstmalere og til underholdning og var en af opfindelserne der hjalp med til at bane vejen for fotografiet.

Apparatet består af en kasse eller et rum med et hul i den ene side. Lys fra en ekstern kilde passerer gennem hullet og rammer en overflade indenfor, hvor det reproduceres, på hovedet, men med bevarelse af farver og perspektiv. Billedet kan projiceres over på et papir, hvor det kan skitses for derved at skabe en gengivelse med en meget høj grad af præcision og detaljerigdom.

Bornholms Museum havde i 2010/11 en særudstilling hvori et større camera obscura indgik.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy